Sådan forbereder du dig til din tur til Sydøstasien
Hvis du er så heldig at du snart skal rejse til Sydøstasien, så kan du virkelig godt begynde at glæde dig. Der er ufatteligt smukt, masser af fede storbyer, kulturoplevelser, regnskove og de smukkeste strande – så der er virkelig noget for enhver smag.
Men, som det er med så mange ting her i livet, så er det hele ikke fryd og gammen. Der er masser af ting du skal tage højde for, både når du planlægger, men også når du er ankommet til din destination, for at få den fedeste tur.
Derfor får du her vores 4 bedste tips til dig, der skal på rundrejse i Sydøstasien, så du kan få det bedste ud af den fantastiske oplevelse det bliver.
1. Læg et budget
Du kan overleve for meget få kroner i Sydøstasien, men du kan ligeså vel ende med at spenderer en halv formue på din rejse. Så, selvom du tænker at alt er billigt, er det en drøngod idé at lægge et budget for din rejse.
Hvis du lægger et dagligt budget for, hvor mange penge du må bruge på transport, mad eller souvenirs, vil det blive utroligt meget nemmere for dig ikke at bruge hele livsopsparingen på din rejse – for der er mange, der lever af turisme, så de vil gøre alt for at tjene penge på dig.
2. Vær forberedt på nye madvaner
En travl mave er næsten med garanti noget du kommer til at opleve – medmindre du tager disse råd med dig. Hygiejne og rent drikkevand er nogle ord, som ikke fylder synderligt meget for de fleste i dette område. Derfor skal du tage visse forholdsregler, når du skal spise og drikke.
Pas på med at spise ”gademaden” dernede specielt, hvis boderne ikke ser specielt hygiejniske ud. Med det ikke sagt at du ikke skal spise maden fra gadeboderne, du skal bare vælge med omhu.
Vand fra hanerne kan ikke drikkes nogen steder – selv ikke hvis personalet siger at det er ok at drikke. Så hav en vandflaske, der kan rense vandet med dig altid, så er du sikker på ikke at tørste. Samtidig skal du også passe på med at spise frisk frugt og grønt, da det formentlig er blevet vasket i det selv samme vand, som du ikke må drikke.
3. Vær forberedt på vejret
Det sydøstlige Asien har et tropisk klima. Det betyder tårnhøj luftfugtighed hele året rundt. Der er meget lidt afveksling i vejret, selv med de to årlige omgange monsunregn. Så, hvis du ikke er fan af varme, kan du overveje at besøge området under monsunregnen eller i de lidet koldere vintermåneder – hvis ikke så pak masser af sommertøj – andet er simpelthen ikke nødvendigt.
4. Få styr på vaccinationerne
I Sydøstasien findes der mange sygdomme, som eller er uddøde herhjemme og i resten af den vestlige verden. Derfor er det næsten et krav, at du får en masse vaccinationer, men det er ikke et krav at du får dem lavet hos din egen læge. F.eks. kan du finde mere information om vaccinationer til Indien og mange andre steder lige her. Så er du på den sikre side, når du skal ud og opleve en helt ny del af verden.