Skiferie i USA

Skiferie i USA

februar 15, 2013 0 Af Halfdan

Østrig, Sverige, Frankrig, Italien – der har du sikkert stået på ski. Eller så har alle dine venner. Men hvad med USA? Du kan tage på skiferie i Nordamerika og opleve nogle af jordens bedste off-pister og generelt gode forhold til en skiferie.

Hvad der tidligere har holdt mange danskere fra at tage på skiferie i USA har været høje flypriser. At flyve frem og tilbage har været svært at klare for under 6-7.000 kroner. Det har dog ændret sig nu, og en skiferie kan bookes til en flypris for omkring 3.000 kroner begge veje. Det betyder, at du er nødt til seriøst at overveje USA som rejsedestination til din næste skiferie!

Her kan du stå på ski i USA

Især to stater skiller sig ud i USA, når det kommer til skimulighederne:

staterne i usa

Utah

Mest kendt er Utah. I 2002 blev Vinter-OL afholdt netop i Utah i byen Salt Lake City. Utah er det mest tilrejse skisportssted i USA og tilbyder gode forhold og rimelige priser til alle tilrejsende.

Både almindelige pister, off-piste og halfpipes til snowboardere kan du finde i hobetal i og omkring Utah, der ligger i det vestlige USA.

Vælger du at tage på skiferie i Utah er San Francisco, Las Vegas og resten af vestkysten som en ekstra bonus ikke meget mere end en time væk i fly. Du kan altså sagtens besøge også resten af USA.

Colorado

Et andet godt bud er Colorado, hvor skiinteresserede kan boltre sig i hele 7 kvadratkilometers ski. Colorado ligger lige til venstre for Utah og er derved, om muligt, endnu nemmere at tage fra, hvis man ønsker at se resten af vestkysten og Alcatraz.

Det store skiområde Aspen, der også er kendt for en masse timeshare-lejligheder, ligger også i Colorado. Her finder du super fine forhold for familier.

Fælles for Utah og Colorado er, at du har de bedste betingelser for at stå på ski i omkring december til februar – ligesom i resten af Europa.

Både i Utah og Colorado kan du bo for cirka 4-500 kroner om dagen ene mand på et hotel, eller du kan vælge at leje en hytte til en familie for cirka 8-900 kroner om dagen. Timeshare-lejlighederne især i Aspen lejes ud af private til fine priser til de, der ønsker bare lige at slå vejen for skisportsstederne en enkelt uge ad gangen.

Kan jeg rejse ind i USA?

fly i luften

USA er ikke en del af Europa og er generelt et af de strengere lande at rejse ind i. Du skal delvist sørge for at have et visum og delvist være forsigtig i forhold til, hvad du forsøger at bringe ind i landet.

Du skal sørge for at søge visum før du flyver til USA. Ellers vil du blive nægtet adgang. At søge visum koster $ 14. Du skal i hvert fald bestille dit visum en uge før – og gerne 2-3 uger før, så behandlingen har god tid.

Ydermere skal du passe på med dit pas. Det med ikke udløbe indenfor 6 måneder efter du kommer hjem fra USA. Er dit pas ved at udløbe er du derfor nødt til at forny det hos kommunen. Det koster ca. 800 kr. for voksne og cirka 200 kr. for personer under 18.

Du kan søge efter visum og betale online her.

Du behøver ikke at hæve penge før end du rejser til USA. Gængse kreditkort såsom VISA / Dankort og Mastercard kan bruges overalt i USA og du kan nemt hæve penge i lufthavnen.

Priseksempel på skiferie i USA

en pengeseddel på et tusinde kroner

Herunder et tænkt priseksempel på en skiferie for 2 voksne og 2 børn til USA:

Fly:
Med Norwegian og de nye Dreamliner-fly kan det lade sig gøre for cirka 3.500 kr. per mand t/r selv i højsæsonen. Dette betyder en udgift på 14.000 kroner. Regn herover lidt penge af til transport fra destinationen og videre ind i landet, fra New York til Utah eller Colorado, og fra lufthavnen til skistedet. Regn med cirka tusinde kroner per person herudover.

Ophold:
Hvis I lejer en hytte i fx Aspen kan dette gøres for cirka 8-900 kroner per dag. Mad kan købes til cirka danske priser.

Ski og liftkort:
Priserne for at leje ski, skiudstyr og lift-kort minder om det danske. Regn med cirka tusinde kroner for skiudstyr såsom skijakker og skihjelme og tusinde kroner for et liftkort per person for en uges tid. Altså en udgift på cirka 8.000 kroner.

Fornøjelser herudover:
Her vil der næppe blive brugt under 4-5000 kr. på at spise god mad og på at få en souvenir eller to med hjem.

Samlet pris:
36-40.000 kroner for en familie på to børn og to voksne. Denne pris kan stige og falde alt afhængigt af, hvor meget udstyr man selv har, hvor god man er til at booke flybilletterne i god tid og forskellige andre parametre.

Samlet set er en skiferie i USA på ingen måde det billigste, hvis man ønsker at komme afsted med familien. Men det er ikke nær så dyrt som det tidligere har været, og man har mulighed for samtidigt også at opleve resten af USA, nu man er i gang allerede. Det er værd at overveje USA som den endelige rejsedestination, når man skal afsted.

en mand i rød jakke med ski og skihandsker

Har du selv erfaringer med at tage på skiferie i USA hører jeg meget gerne fra dig i kommentarerne herunder! 🙂

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
Skiferie i USA, 5.0 out of 5 based on 1 rating
Kunne du lide indholdet?
Få tips, tricks og rabat: