Spejlreflekskamera

Tweet

Et spejlreflekskamera giver dig mulighed for at tage nogle fantastiske billeder. Du kan komme langt med et digitalkamera – men skal det være rigtigt godt, er du nødt til at bruge de muligheder, et spejlreflekskamera tilbyder. I denne tekst kigger vi på, hvad et spejlreflekskamera tilbyder dig som kameraentusiast.

Er du klar til at købe et kamera kan bl.a. følgende danske webshops bruges:

[liste]

Forskellen på et digitalkamera og et spejlreflekskamera

Et spejlreflekskamera har et spejl – det er den meget korte version.

Den længere version er, at et spejlreflekskamera har langt mere mekanik og især en fysisk lukkemekanisme. Du kan med et spejlreflekskamera få langt mere tilbehør tilknyttet og muligheden for at skifte objektiv bør også medregnes.

Et digitalkamera er den nemme og hurtige løsning til Facebook-billeder. Vil du selv kunne redigere i dine billeder efterfølgende, og vil du have det hele med, når du står og kigger ud fra bjerget i Frankrig eller Jesus-statuen i Rio, er du i stedet nødt til at købe et spejlreflekskamera.

Også prisen er meget anderledes for digitalkameraer og spejlreflekskameraer. Et billigt digitalkamera behøver ikke at koste mere end 3-400 kroner, mens spejlreflekskameraer med ét objektiv og uden SD-kort starter ved cirka 2.500 kroner. Et rigtigt godt spejlreflekskamera-kit kan sammensættes fra cirka fire tusinde kroner og op.

Kameratekniske begreber

For at få det optimale ud af dit spejlreflekskamera bør du kende et par forskellige begreber (det er næsten synd alene at bruge standardindstillingerne, når nu du har betalt mange penge for at kunne indstille det selv 🙂 ):

ISO:

ISO er et udtryk for, hvor meget strøm kameraet giver til lyschippen. Et højt ISO-tal betyder, at der bliver givet meget strøm til chippen, og at der altså kommer meget lys i billedet. Tager du billeder med et højt ISO-tal kan du tage udmærkede billeder i mørke – mens du med fordel kan indstille ISO’en til at være meget lav, hvis du tager billeder i fuldt dagslys.

Hvidbalance:

Med hvid-balance menes, at du fortæller kameraet, hvad der er hvidt. Dette er nyttigt, hvis du tager billeder, hvor der er lys i andre farver. Tager du for eksempel billeder med en forkert hvidbalance nær halogen-rør, der udsender gult lys, bliver hele dit billede gult – mens du får smølfe-blå billeder ved at tage billeder med forkert hvidbalance nær lysstofrør.

Du kan selv indstille lysbalancen ved at holde et stykke hvidt papir op foran kameraet og derved indstille balancen.

Hvis du tager billeder i raw-formaet kan du nemt efterfølgende redigere billederne, også selvom du er kommet til at tage billederne med en forkert lysbalance.

Blænde- og dybde-skarphed:

Hvis du vil have billeder med slørret baggrund, skal du have fat i en høj blændeåbning. 2.8 er en større blændeåbning end 4.5. Des lavere tal, des mere dybdeskarped vil der være, hvilket giver den slørrede effekt med fokus i front. Meget velegnet til portrætfokus, hvor personen i front skal være i fokus.

I et landskabsbillede vil man i stedet have det hele med. Her vil man derfor benytte en lav blændeåbning for derved at opnå en høj dybdeskarphed.

Lukketid:

Hvor hurtigt bliver dit billede taget? Dette angiver lukketiden. En hurtig lukketid kunne fx være 1/500 af et sekund, mens en meget langsom lukketid kunne være et halvt sekund.

En hurtig lukketid er en fordel, hvis du tager billeder af noget, der bevæger sig. Tager du billeder af en person på ski eller under en fodboldkamp skal du vælge en meget hurtig lukkehastighed. Hvis du vælger “Action”-indstillingen på dit kamera indstiller den sig helt automatisk til en meget hurtig lukkehastighed.

Hurtig note: Tager du mange action-billeder kan du overveje et Go Pro hjelmkamera i stedet for et DSLR-kamera.

Tager du billeder af noget i bevægelse med en lav hastighed får du et grynet og grimt billede.

Hvis du tager et gruppebillede, hvor alle er opstillet, eller et landskabsbillede, kan du med fordel give dit spejlreflekskamera god tid og gode betingelser ved at indstille en lidt langsommere lukketid.

Hvis du tager håndholdte billeder bør du ligeledes have en meget hurtig lukketid – gerne 1/80 eller hurtigere. Ellers risikerer du hurtigt at få blurrede billeder.

SD-kort:

Dit spejlreflekskamera kommer med så og så meget indbygget plads. Ønsker du at udvide denne plads skal du have fat i et eksternt SD-kort. Dette kan indsættes i kameraet og derved øge den plads, du kan bruge til at tage billeder. Et SD-kort på 8-16 GB koster i dag ikke mere end et til to hundrede kroner – især ikke, hvis du køber dit SD-kort i England ved fx Amazon.co.uk og derved sparer en del penge.

Canon og Nikon er det sikre valg – især med udstyr

Når det kommer til DSLR-kameraer er der to spillere på markedet: Canon og Nikon.

Du kan vælge et kamera fra Sony eller Panasonic, men delvist er mærkerne ikke nær så anerkendte og delvist vil du ikke kunne finde den samme mængde ekstra-udstyr til kameraerne. Det er heller ikke muligt at få den samme mængde af hjælp på internettet, da langt de fleste kameraentusiaster har valgt at køre med det sikre i form af Canon og Nikon.

Du går automatisk ned på udstyr ved at vælge et andet mærke end Canon og Nikon. Kun til de to laves der rigtigt meget ekstra-udstyr såsom objektiver og eksterne flashes.

Der findes især et par kameraer værd at nævne:

EOS 600 D-serien er en stribe gode kameraer. Prisen er lidt højere end de skrabede modeller, men også stadig til at betale for en almindelig foto-amatør.

EOS 1000D og EOS 1100D-serierne bærer til gengæld præg af at vare designet for at spare penge. Prisen er her lavere end 600-serien, men til gengæld er kvaliteten af kameraet heller ikke lige så godt. Vil du have et meget billigt spejlreflekskamera er 1000-serien en mulighed – men der skal herfra lyde en anbefaling til at vælge et lidt bedre, og derved også lidt dyrere, kamera til at starte med i stedet for.

Myten om megapixels

Antallet af megapixels i moderne kameraer bare stiger og stiger. Et spejlreflekskamerae med respekt for sig selv har i dag vel over 20-30 stykker og de fleste nye modeller kan prale af 8-12 megapixels.

Men det er sådan set lige meget for langt de fleste billeder.

Hvad flere megapixels tillader dig er reelt set at zoome voldsomt ind på dine billeder. For en glad amatør, der gerne vil tage billeder for at lægge dem op på Facebook, er så lidt som 3 megapixels rigeligt.

For dig, der gerne vil tage gode billeder og redigere i dem efterfølgende, vil du ingen forskel mærke på 20 megapixels og 40 megapixels. Du skal ikke vælge dit kamera efter, hvad der har flest megapixels – Nokia har lavet en telefon med 50 megapixels, men den tager helt forfærdelige billeder kontra et almindeligt spejlreflekskamera alligevel.

En ekstra ulempe ved mange megapixels er, at man får nogle meget store filer at arbejde med. Du kan hurtigt fylde selv et halvstort SD-kort op med et 25 megapixel kamera.

Filformater – jpeg vs raw

Du kan som udgangspunkt vælge imellem to filformater til dit spejlreflekskamera; jpeg og raw. Der er meget stor forskel.

jpeg-billeder kender du fra internettet. Det er små og meget komprimerede billeder, der til gengæld også fylder meget lidt. Du kan næsten ikke fylde et SD-kort med jpeg-billeder – så skal du da virkeligt gøre dig umage.
Ulempen ved de komprimerede jpeg-billeder er dog, at du kan lave meget lidt redigering efterfølgende, da detaljerne i billedet simpelthen er komprimeret væk.

raw-billeder er den rene vare. Den fuldstændige vare. Alle detaljer i dit billede bliver lagret. Fordelen ved dette er, at du kan lave en meget grundig redigering af dine billeder efterfølgende – du kan tilføje hvidbalance, redigere ISO’en eller lave ninjatricks i Photoshop.
Ulempen ved at vælge raw-formatet til dine billeder er, at billederne kommer til at fylde utroligt meget. Du skal ikke tage mange hundrede billeder før end selv store SD-kort begynder at krympe sig.

Ved nogle af de bedste Canon-kameraer er det muligt at vælge mellem to grene af raw-billeder. Den ene fylder her mere end den anden. På den måde er det alligevel muligt at tage raw-billeder uden at de fylder helt så meget – og du kan stadigt være et grafisk geni i Photoshop bagefter.

Hvis du vil tage rigtigt gode billeder skal du tage dem i raw-format.

Video med dit spejlreflekskamera

De sidste par år er så godt som alle spejlreflekskameraer, DSLR-kameraer, kommet med mulighed for også at optage video – og dette også i HD-kvalitet. Derfor behøver de færreste personer nu at have såvel et videokamera som et spejlreflekskamera; sidstnævnte kan tage sig af begge opgaver.

Den helt store ulempe er midlertidigt lyden. Et spejlreflekskamera er bygget til at optage billeder. Ikke lyd. Du vil blive spist af med et ringe og indbygget kamera, og optager du eksempelvis udenfor vil du få masser af baggrundsstøj med.

Hvis du vil optage video med dit spejlreflekskamera skal du ydermere have fat i et større SD-kort. Video fylder en del mere end stilbilleder, og især det indbyggede hukommelseskort vil meget hurtigt komme til kort (no pun intended). Hav gerne 16-32 GB ekstra at tære på, når du begynder at optage video.

Overvej også, om du kan bruge en ekstern mikrofon. Hvis du regner med at optage megen video under semi-professionelle vilkår kan det betale sig med en sådan mikrofon. Vil du bare optage din familie på ferien er det ikke nødvendigt på samme måde med professionel lyd – her kan lidt baggrundsstøj næsten være charmerende.

Se video optaget med et Canon EOS 600 D herunder:

Intern eller ekstern blitz?

Nogle spejlreflekskameraer kommer med en indbygget blitz; nogle med en hot shoe, der muliggør påsættelsen af en ekstern; og nogle begge dele.

Den indbyggede blitz er nem at bruge, men kan ikke kaste lyset tilbage fra fx væg som en ekstern blitz kan. Den indbyggede blitz er ofte heller ikke lige så kraftig som en ekstern kan være. Man kan kategorisere den indbyggede som “denne nemme, men sjældent bedste løsning”.

Med en ekstern blitz kan du kaste lys tilbage fra lys og loft (indirekte lys er bedre lys), og da en ekstern blitz benytter eget batteri løber du ikke tør så hurtigt på selve kameraet. Og så får du en kraftigere og bedre blitz.

Du kan skabe bedre billeder med en ekstern blitz – men du skal også op og hive knap tusinde kroner op ad lommen ekstra som minimum.