3 grunde til du bør besøge Sri Lanka
Der er så mange spændende steder i verden at gå på opdagelse. Står du og er i tvivl om destinationen på din næste rejse, så tag et kig på skønne Sri Lanka.
Her er der indtryk for alle sanser med både smuk natur og masse af historie og kultur. Du vil uden tvivl blive en masse oplevelser rigere ved at lade rejsen gå til dette unikke land på den anden side af kloden.
Her kommer tre gode grunde til, at du bør besøge Sri Lanka.
Frodig regnskov og smukke sandstrande
Er du naturelsker, er Sri Lanka det helt rigtige sted for dig. Med landets placering i det tropiske bælte finder du både grønne frodige regnskove og smukke strande, der minder dig om paradis. Sinharaja er navnet på Sri Lankas nationalpark. Her finder du et unikt dyreliv med mange lokale dyrearter og en masse smuk natur i form af eksotiske træer og planter i regnskoven.
Et andet populært naturspot på Sri Lanka er Horton Plains, som er øens højland placeret mere end 2000 meter over havets overflade. Her finder du spektakulære landskaber og brusende vandfald, som bare må opleves. Sri Lanka er en ø og har derfor et utal af tropiske strande.
De bedste strande på Sri Lanka har hvidt sand og klart blåt vand. Der findes både steder med høje bølger, hvilket er ideelt til surfing og mindre strande i bugter som mere henvender sig til badning og afslapning.
Spændende historie og kulturskatte
Sri Lanka har ikke mindre end 8 steder, som optræder på UNESCOs verdensarvsliste. Det er derfor et land, som er fyldt med gamle kulturskatte, der er et besøg værd.
Er man vild med gamle templer og pagoder, så lej en cykel i den gamle kongeby Anuradhapura og kør en tur igennem de gamle ruiner og levnede Buddha statuer. Dambulla temple er også et besøg værd for historieelskeren.
Her finder du et gammelt tempel i guld for fodenden af bjerget. Men det er ikke attraktionens hovednummer.
Efter en tur op på toppen af bjerget ligger der fire ældgamle grotter, som er hugget ud i bjergsiden. Hver og en er usmykket med betagende vægmalerier og smukke figurer af Buddha. Dette er blot nogle af de mange unikke kulturskatte, der er at finde på Sri Lanka.
Et smukt land som er billigt at leve i
Ud over at Sri Lanka er et land, som byder på en masse smuk natur og spændende historie, så har landet endnu en fordel for dig som rejsende. Leveomkostningerne på Sri Lanka er meget billigere sammenlignet med Danmark.
Du får derfor rigtig meget for dine penge, når du rejser til Sri Lanka. Det betyder, at du kan gå op i kvalitet og komfort, både når det gælder hotel og mad. Og så er der også plads i budgettet til endnu flere ture og turistattraktioner rundt om i landet.
Vælger man Sri Lanka som destinationen på sin næste ferie, får man både oplevelser og en ferie med plads til komfort og forkælelse.