Billig efterårsferie? Tre gode efterårsdestinationer

oktober 18, 2016 0 Af Halfdan

Efterårsferien er lige skudt i gang og selvom det ikke er alle der har ferie, så er både oktober og november rigtigt gode måneder at rejse i, både fordi priserne på barer, restauranter og hoteller har toppet, samt fordi at det kølige vejr er helt perfekt til en god omgang sightseeing.

Jeg er selv helt vild med at rejse i løbet af efteråret, men har desværre ikke selv mulighed for at komme af sted i år. Men hvis du selv mangler et godt sted at tage på efterårsferie, giver jeg her mine tre bedste bud på en billig efterårsferie.

1: Paris – Byernes by viser sig fra sin mest charmerende side i oktober

De fleste danskere har været i Paris, og det gælder måske også dig selv, men hvis du spørger mig, så er Paris kongen af efterårsrejsemål. Bladende falder af træerne, der er færre turister og som før nævnt så har både hotel- og restauranterne toppet rent prismæssigt. Men byen er stadig ligeså smuk som altid og med færre turister bliver det både lettere og hurtigere, hvis man vil besøge Versailles, Eiffeltårnet, eller hvis man vil nå igennem alle de dyre tøjbutikker på Champs Elysees.

Og hvis man rigtigt gerne vil til Paris for at shoppe, så er der altid ekstra gode tilbud at finde i netop oktober hvor modehusene skifter ud i deres kollektioner. Af alle disse grunde er Paris en rigtig god kandidat hvis man gerne vil have en billig men god efterårsferie.

2: Budapest – det bedste fra Østeuropa

En anden europæisk hovedstad som man bør overveje at besøge hvis man både vil have en billig men også spændende efterårsferie er den ungarske hovedstad Budapest. Budapest er i løbet af de sidste par år blevet særdeles populær og det skyldes ikke mindst at det har været særdeles billigt. Dette skyldes først og fremmest prisniveauet som i forhold til levestandarden ikke er lav.

I Budapest kan man opleve kontrasterne imellem Øst- og Vesteuropa. Ungarn har i løbet af de sidste præcis 100 år været en skillelinje i europæisk politik hvilket i dag kan ses i form af både levestandarden, samt arkitekturen i byen som er helt anderledes ens hvad man kan forvente at finde i for eksempel Wien eller Berlin.  Idg går der både fly direkte til Budapest fra Billund og København samt busser og ikke mindst tog, så der er masser af muligheder for at finde billigt transport dertil.

3: Thailand – sol, strand og varme til billige penge

En tredje og sidste mulighed man bør overveje hvis man ikke er så meget til storbyferie er Thailand. Thailand er også en af de mest populære vinterdestinationer for danske familier, men de fleste danskere tager først af sted i november og december så hvis man vælger at tage af sted nu ankommer man uden for højsæsonen. Dette afspejler sig i mindre grad i priserne i Thailand men mere i antallet af turister. Så hvis man gerne vil kunne finde ekstra ro, så vil jeg varmt anbefale Thailand på denne årstid. Hvis det kniber lidt med finansieringen af en kommende ferie kan du få et godt overblik over mulig billig finansierings muligheder på denne side.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
Kunne du lide indholdet?
Få tips, tricks og rabat: