Den ultimative bountydestination

Den ultimative bountydestination

januar 22, 2021 0 Af Halfdan

Lige nu er rejser som bekendt noget vi kan drømme om. Den globale pandemi og de strenge restriktioner betyder, at vi ikke kan rejse, og det er endnu uvist, hvornår vi igen kan sætte os i et fly og rejse ud i verden. Det betyder dog ikke, at vi ikke kan drømme om det. Der er mange der fik deres indefrosne feriepenge udbetalt sidste år, og der er mange der får endnu flere udbetalt senere på året. Samtidig er der ikke brugt så mange penge på rejser i det forgangne år. Med andre ord er der, der har en pæn portion penge liggende klar til at blive brugt. I diverse voxpops og rundspørge om, hvad man vil bruge sine penge på, er der ofte mange der nævner at de vil rejse, når det igen bliver muligt. Med vaccinerne der forventes at være givet til alle, der vil have dem, i løbet af det kommende halve års tid, er drømmene efterhånden indenfor rækkevidde.

At mange har lidt ekstra penge, som brænder i lommen, betyder også, at der mange der kigger på nogle andre destinationer, som er lidt mere eksotiske. Blandt disse finder man eksempelvis Mauritius, Seychellerne og Zanzibar. Her vil vi kigge lidt nærmere på sidstnævnte og give dig nogle gode grunde til, hvorfor det er en destination, du skal kigge nærmere på, hvis du drømmer om den ultimative bountyferie.

Fakta om Zanzibar

Zanzibar er et ørige bestående af mange øer men udgøres primært af to “hovedøer”, der samlet set er et pænt stykke mindre end Fyn. Zanzibar ligger lige godt 40 km fra Tanzanias kyst, så rejser til Zanzibar kan også kombineres med en safari til et af verdens mest dyrerige lande.

Der bor omkring 700.000 mennesker på Zanzibar hvor omkring halvdelen er bosiddende i hovedbyen. Det er let at kommunikere med befolkningen, da de generelt er gode til engelsk, hvilket gør det nemt at begå sig som turist i området. Da de samtidig er meget gæstfri og i høj grad lever af turisme, er de meget imødekommende, og man bliver dejlig modtaget. Gør man sig samtidig den “ulejlighed” at lære lidt lokale gloser, kan man være sikker på store brede smil og glade mennesker.

Klimaet på Zanzibar er dejligt mere eller mindre hele året rundt. Ligesom Tanzania ligger det lige ved ækvator. Dette betyder at temperaturen hele året rundt er rimelig stabil og der er lidt køligere på Zanzibar end i Tanzania. 

Hvad skal du lave på Zanzibar?

Kort sagt skal du nyde livet. Når det er sagt så er der masser af muligheder for at opleve en masse. En ting du ikke må snyde dig selv for er at snorkle, eller dykke, hvis du har et certifikat. Vandet er fantastisk og dyrelivet under overfladen kan tage vejret fra en hver. Du kan desuden komme til at svømme med delfiner eller tage på en fisketur og fiske efter margin, sværdfisk og meget andet (de sættes som regel ud efter fangst).

Du kan også opleve sjældne aber i de tropiske skove, hvor der naturligvis også er mange andre dyr. Dette er en kæmpe oplevelse, ikke mindst hvis man rejser med børn.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
Kunne du lide indholdet?
Få tips, tricks og rabat: