Mobiltelefonen med på ferie – go eller no go?

Mobiltelefonen med på ferie – go eller no go?

september 19, 2016 0 Af Halfdan

Du har den hele tiden på dig alligevel. Den er jo enormt praktisk! Men skal den med på ferie? Vi giver dig en liste over fordele og ulemper ved at have din mobiltelefon med på ferie eller ej.

Fordele ved at tage din mobiltelefon med på ferien er lang og praktisk orienteret:

  • Du kan nemt finde vej.

Diverse apps og kort informerer dig om ruter og vejen at gå. I dette tilfælde er en smartphone et praktisk værktøj til både at finde den hurtigste vej til målet, en alternativ rute til fods eller kortlægge søer, udkigsposter, dale og andre oplevelser, som man ellers ikke havde set med det blotte øje.

  • Oplevelser en masse!

Det lille stykke teknik er genialt at have med på alle slags ferier, da forskellige rejseapps effektivt lægger alle slags oplevelser for dine fødder. De bedste restauranter, de fedeste lokale events eller byens bedste bar er dermed kun et klik væk.

  • Mobilen kan dokumentere alt.

En anden fordel ved at tage sin smartphone med på ferie er, at man kan se at du rent faktisk var med på ferie. Hvem kan ikke ligge genkendende til dengang på Mallorca i 2002, hvor mor ikke var med? Eller jo, mor var med, men hun stod for at tage alle billederne, hvorfor hun ikke er at finde på nogle af disse. Når din mobil er med på ferie, kan du bruge denne til at tage smukke billeder af alt hvad du oplever, men også sørge for at du selv er med på en god selfie, hvad enten du rejser alene eller ej.

Mobilen er praktisk, indrømmet. Der kan dog være mange ulemper ved at tage mobilen med på ferien:

  • Du bliver uopmærksom.

Din kæreste, familie eller rejsepartner ville garanteret være enige i, at det ikke er lige sjovt at være på ferie med en, hvis ansigt konstant er vendt mod skærmen på vedkomnes smartphone. Noget andet man i denne sammenhæng kan overveje er, om man virkelig behøver at fotodokumentere alt. I stedet skulle man måske prøve bare at observere, føle og tage øjeblikket ind?

  • En smartphone er en tidsrøver.

En stor ulempe ved at hive mobilen med på ferien er, at denne optager unødig tid. Tid, du i stedet kunne have brugt til at se din elskede dybt i øjnene eller opleve flere ting. Tiden er kostbar, når man er på ferie. Derfor kan det være vigtigt at tænke over, om det er livsnødvendigt at tjekke Facebook igen.

  • Mobilen er ikke terrængående.

Hvis man insisterer på at tage sin mobil med på ferie må man også være indstillet på, at denne kan få nogle knubs. Det kan være ret så flot med lækkert billede ved poolen. Men hvis mobilen også havner i poolen, krakelerer billedet hurtigt. Hvis uheldet er ude og du taber din smartphone i poolen under alletiders ferie, kan du få den repareret her.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
Kunne du lide indholdet?
Få tips, tricks og rabat: