De fleste af os elsker at rejse. Men som bekendt kan det også hurtigt gå hen at blive en dyr affære, hvis man vil afsted flere gange om året. Årsagen til dette skal hovedsageligt findes i sæsonen, da denne alene kan skrue prisen op på din rejse med mange procent.

Men her skal man holde tungen lige i munden. For den sæson, som skruer prisen op på din rejse, er den sæson, hvor flest tager ud og rejse. Dette er IKKE ensbetydende med, at det er det eneste tidspunkt, hvor vejret er godt på den destination, som du ønsker at tage til.

 

Som familie med børn der går i skole, kan det naturligvis være udfordrende at komme ud og rejse uden for de traditionelle ferieperioder. Men hvis ikke dette er tilfældet, så bør du overveje at rejse uden for ferieperioderne. Derfor får du her konkrete eksempler på, hvordan du kan spare penge på dine rejser.

 

 

Ferien med varme og sol

Uanset hvornår du vælger at rejse på året, vil det være muligt at komme afsted til et land, hvor den står på sol og varme. Derfor kan du både planlægge din sommer- og vinterferie til en varm destination, hvor temperaturerne let kommer over de 25 grader.

 

Her er det naturligvis klart, at Europa sætter sine begrænsninger, eftersom at vejret er klart bedst i sommerhalvåret. Men før du begynder at tænke, at du ikke har råd til at rejse uden for Europa, så stop lige en halv. For hvis du undersøger prisen på flybilletter til eksempelvis USA eller Mexico, så vil du opleve en markant forskel på, hvis du rejser i juli eller september.

 

Dette skyldes, som nævnt i starten af dette indlæg, at mange mennesker tager på ferie til eksempelvis USA eller Mexico i juli og august i forbindelse med sommerferier – og dette fænomen gør sig ikke kun gældende i Danmark!

 

Så hvis du gerne vil spare penge på din rejse med varme til USA, Mexico eller et hvilket som helst andet sted, så prøv at undersøg priserne i eksempelvis september!

 

Ferien til de koldere egne

For langt de fleste forbindes ferien til de koldere egne med skiferie. Dette skyldes, at du på den ideelle skiferie kommer afsted på en aktiv ferie i smukke omgivelser og, hvis du er heldig, med masser af sol.

 

Men når det gælder skiferien, så er der tale om en ferietype, hvor prisen varierer allermest fra sæson til sæson. Tag eksempelvis uge 7 som for utrolig mange mennesker i Europa forbindes med den uge, hvor man tager på skiferie.

 

Ikke så underligt har både flyselskaber, skiudlejere og hotelkæder i skiområderne opdaget dette, hvorfor de langt de fleste steder skruer priserne gevaldigt i vejret. Og dette til trods for at vejret i de fleste skiområder er det samme på begge sider af uge 7. Undersøg eksempelvis prisen på en rejse til Stöten i Sverige ved at klikke her. Så vil du tydeligt bemærke prisforskellen på, hvorvidt du rejser i uge 7 eller uge 9.

 

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
Kunne du lide indholdet?
Få tips, tricks og rabat:

Published by Halfdan

Jeg studerer jura på Aarhus Universitet og arbejder med mine websites i fritiden. Derudover er jeg super glad for at rejse, hvilket ligger bag kreationen af TRVL.dk. Du kan læse mere om mig her.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *